HANDELSBETINGELSER BILSTYLING.DK

Dette er de til enhver tid gældende handelsbetingelser, når du handler med Bilstyling ApS:

 

Priser
Alle priser i shoppen er angivet inklusive moms.

 

Betaling
Du kan bestille varer og betale via betalingskort (se ikonerne for hvilke kort, vi modtager) eller bankoverførsel. Bemærk venligst at ved bankoverførsel behandles ordren først, når vi modtager betalingen på vores konto i Nykredit kontonummer 8117-1999154. Husk at angive ordrenummer.

Hvis du betaler med Dankort eller kreditkort, skal du blot indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved bestillingen af varen. Bilstyling betaler transaktionsgebyret for Dankort / Visa-Dankort. Ved betaling med alle andre kreditkort vil der fra Nets blive lagt et transaktionsgebyr på ordren. Du kan læse mere om gebyrer ved betaling med kreditkort på nettet på www.pbs.dk

Ved betaling med betalingskort hæves pengene først den dag, varen sendes. Vi benytter Quickpay, som er en betalingsgateway, der er godkendt og certificeret af PBS/Nets. Oplysninger udveksles mellem kunden og PBS/Nets via kryptering, så uvedkommende ikke kan få adgang til kortoplysningerne.

 

Levering
Vores kunder er sikret en hurtig og korrekt levering, da vi sender over hele landet flere gange ugentlig.
Hvis der skulle være leveringsproblemer, vil du blive kontaktet så hurtig som muligt. Angiv derfor altid telefonnummer og mail-adresse, så det er muligt at kontakte dig.

Modtagelsen af varer
Når du modtager dine varer, skal du altid straks kontrollere varen for rigtighed. Specielt skal dele, der skal lakeres, kontrolleres for pasform og rigtighed inden lakering; der ydes ingen erstatning for lakeringsudgifter på fejlleverede varer, eller varer med fejl og mangler.

 

Specielle bestillingsvarer
Bestiller du specielt tilpassede varer eller specielt fremskaffede varer, beder vi normalt om betaling før ordren behandles. Der er ikke er returret på tilpassede eller skaffede varer.

 

Transportskader
Hvis der konstateres transportskader ved modtagelsen af varen, skal du straks gøre opmærksom på det til transportøren/posten (evt. nægte modtagelsen, hvis der opstår tvivl).  Det er dem, der har ansvaret for forsendelsen, og som skal tage stilling til erstatning af forsendelsen. Sendes pakken bare retur til bilstyling.dk uden aftale kan vi IKKE erstatte varen.

 

Tilbagelevering/Reklamation
Du har 14 dages retur- / fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen, såfremt den ikke har været forsøgt monteret eller tilpasset – eller i øvrigt har været behandlet, så værdien er forringet.

Varerne skal returneres i original emballage, og evt. beskyttende emballage om f.eks. lygter eller neonrør, må ikke være brudt. Fakturakopi skal vedlægges sammen med en skriftlig angivelse af manglen / fejlen. Udbetalingen af tilgodehavender sker med bankoverførelse så venligst påfør et kontonummer - eller til det kort, du brugte, da du bestilte varen. Der gøres opmærksom på, at der ved reklamationer ofte er ventetid, da varen som oftest skal sendes til reklamationsgodkendelse hos producenten, før den byttes.

Du skal altid skriftligt kontakte Bilstyling.dk på info@bilstyling.dk, inden du sender noget retur. Ellers kan vi ikke administrere returneringen.

 

Reklamation
Privatpersoner har som udgangspunkt 2 års reklamationsret efter købelovens regler regnet fra varens modtagelse. Hærværk, misbrug eller lignende er ikke omfattet af reklamationsretten.
Bilstyling.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris.
Alle de pakker, vi sender med PostDanmark, er forsikret gennem Post Danmark og det er dem, der skal holdes til ansvar, hvis varen skulle være defekt ved levering, da vi kontrollerer varen, inden den bliver afsendt.
Der gives ingen garanti på pærer, som bliver sendt med lygterne, da disse kan gå i stykker under transporten feks. ved stød eller slag på pakken. Vi sørger naturligvis for at pakke varen, så det ikke skulle ske.
Udgiften til returforsendelser af denne type afholdes af kunden, i enkelte tilfælde efter aftale, af bilstyling.dk.
Bemærk: Varer, der sendes retur pr. efterkrav, modtages ikke! Der ydes ej heller erstatning for fragt ved ombytning eller reklamation.
Kunden bærer ansvaret for, at varen pakkes forsvarligt ved returnering til os.

Du skal altid skriftligt kontakte Bilstyling.dk på info@bilstyling.dk, inden du sender noget retur. Ellers kan vi ikke administrere returneringen.

Følgeskader
Der ydes ingen erstatning ved følgeskader i forbindelse med montering af defekte eller fejlleverede varer, ej heller til erstatning af tabt arbejdstid.

Montering af glasfiberdele
Der kan forekomme lettere tilpasning samt montering af monteringsbeslag ved glasfiber dele såsom kofangere, sideskørter og spoilere.
Nogle kofangermodeller skal monteres på jernvangen fra den originale kofanger.
Der kan være enkelte kofangermodeller, hvor der skal laves monteringsbeslag.

Syn
De fleste af vores varer er TÜV godkendte, medmindre andet er angivet, og burde deraf kunne synes i Danmark. Vi yder dog ingen garanti herfor, da afgørelserne i landets forskellige synshaller ikke altid er ens, men sørg altid for at have relevant TÜV dokumentation med til syn.
Vi har også varer på hjemmesiden, der ikke er lovlige til brug på offentlig vej, men bruges i forbindelse med udstilling, motorløb m.m.

Forbrugeraftale-loven
Din ordreafgivelse og dit køb via Internettet er underlagt almindelig dansk lovgivning, herunder lovbekendtgørelse nr. 886 om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., fjernsalg og løbende tjenesteydelser) af 23. december 1987 som ændret ved lov nr. 262 af 6. juni 1993 og lov nr. 1098 af 21. december 1994 - i daglig tale dørsalgsloven. 

 

Tvister/lovvalg/værneting

 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser er underkastet dansk ret og lovgivning. Enhver uoverensstemmelse imellem køber og sælger skal forsøges løst gennem aftale. Mislykkes dette skal uoverensstemmelsen afgøres efter dansk ret og ved Retten i Roskilde.

Fortrolige oplysninger
Vi bruger kun dine oplysninger - navn, adresse og e-mail - til at sende din vare og informere dig, hvis uforudsete problemer med leveringen skulle opstå. Desuden vil du efter en bestilling modtage en ordrebekræftelse via e-mail.

Kontaktinformationer
Bilstyling.dk
Abelsvej 62
4100 Ringsted
Danmark

Email: info@bilstyling.dk

CVR nr. DK-27119220

Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt. Aftaler om køb af varer fra bilstyling.dk anses for endeligt indgået, når en medarbejder har behandlet ordren.
Eventuelle tilbud gælder så længe lager haves, hvis der ikke er oplyst andet.